Beskrivelse:
Det berømte Alcatraz er flyttet til Roskilde og du har nu en unik mulighed for, at opleve det velkendte fængsel på nært hold…. INDEFRA!Rygterne siger at nogle af de folk, der har besøgt Alcatraz aldrig er kommet hjem igen, så måske er det ikke en helt almindelig sightseeing i fængslet… Er du nysgerrig og modig nok til selv at prøve…?
Escape Room Roskilde har købt indholdet fra det tidligere Alcatraz Escape Room i København og ombygget det til et virkelig fedt Escape Room med et helt nyt gameplay og en masse fede puzzles. Det er dog bestemt ikke det samme Escape Room længere – spillet er lavet multilineært som altid hos os og vi har tilføjet nye fede elektroniske puzzles. Kun 3-4 af de tidligere opgaver eksisterer stadig, men vi har fjernet en masse slidte objekter og kedelige hængelåse og erstattet dem med nye elektroniske løsninger, for at bringe spillet mere up to date.
I Alcatraz 2.0 bliver I “låst inde” i to celler og skal derfra samarbejde om at komme ud af cellerne og dernæst helt ud af fængslet. Det er et rum hvor samarbejde er det absolutte kodeord, med opgaver som helt enkelt ikke kan løses alene. Det er super sjovt og kræver gode samarbejds- og kommunikationsevner!
Rummet har en middel sværhedsgrad, men det faktum at man skal samarbejde på tværs af cellerne uden at kunne se hinanden stiller virkelig krav til kommunikation og samarbejde.